Bekendtgørelse om bekæmpelsesmidler § 63

Gældende ret pr. 2026-10-28 tier 3 BEK nr 1516 af 02/12/2025

stk. 1 Miljøstyrelsen varetager tilsynet med overholdelse af bekendtgørelsens bestemmelser og de tilsyns- og kontrolopgaver, som efter biocidforordningen, plantebeskyttelsesmiddelforordningen og andre forordninger er tillagt de nationale kompetente myndigheder, herunder kompetente vurderingsmyndigheder, for så vidt angår bekæmpelsesmidler, jf. kemikalielovens bestemmelser herom.

stk. 2 Kommunalbestyrelsen bistår Miljøstyrelsen med tilsyn med overholdelsen af reglerne om besiddelse og anvendelse af bekæmpelsesmidler hos erhvervsmæssige brugere.

stk. 3 Kommunalbestyrelsen bistår Miljøstyrelsen ved tilsyn med overholdelsen af opbevarings- og mærkningsreglerne hos detailhandlere og lignende.

stk. 4 Told- og skatteforvaltningen bistår Miljøstyrelsen med at føre tilsyn med virksomheders registrering af køb og salg samt opbevaring af plantebeskyttelsesmidler, for så vidt angår overholdelse af artikel 67, stk. 1, i plantebeskyttelsesmiddelforordningen.

stk. 5 Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø bistår Miljøstyrelsen med at føre tilsyn hos erhvervsmæssige brugere med overholdelse af bestemmelser om biocidholdige produkter og plantebeskyttelsesmidler i denne bekendtgørelse samt bestemmelser i biocidforordningen og plantebeskyttelsesmiddelforordningen.

Questions about Bekendtgørelse om bekæmpelsesmidler § 63? Ask — answers come only from the text, with every claim marked.