Bekendtgørelse om bekæmpelsesmidler § 50
Gældende ret pr. 2026-10-28 tier 3 BEK nr 1516 af 02/12/2025
stk. 1 Den, der har fået tilladelse til forhandling af meget giftige og giftige bekæmpelsesmidler efter § 29, skal for hvert udsalgssted, som tilladelsen omfatter, til dækning af Miljøstyrelsens udgifter til administration af de meddelte tilladelser i IT-autorisationssystemet MAB betale et gebyr.
stk. 2 Gebyret efter stk. 1 er på 58 kr. for en tilladelse til salg af meget giftige eller giftige bekæmpelsesmidler.
stk. 3 Betaling af gebyr sker via en digital selvbetjeningsløsning i Miljøstyrelsens Autorisationssystem for brug af Bekæmpelsesmidler, MAB i forbindelse med, at tilladelsen udstedes eller fornyes.
stk. 4 Den, der betaler gebyr kan ansøge Miljøstyrelsen om fritagelse for at anvende den beskrevne digitale selvbetjeningsløsning, jf. stk. 3, begrundet i særlige forhold, der gør, at den digitale selvbetjeningsløsning ikke kan anvendes. Ved fritagelse fastsætter Miljøstyrelsen, hvordan betaling af gebyr kan ske på anden vis, og hvilke krav der i øvrigt gælder i den forbindelse.
stk. 5 Et gebyr tilbagebetales ikke, efter at tilladelsen er udstedt, uanset at der ikke gøres brug af tilladelsen i hele gyldighedsperioden.