Vejledning om Selskabsretlig og regnskabsretlig regulering af tilskud indenfor en koncern afsnit Indledning
Gældende ret pr. 2026-10-03 tier 5 Erhvervsstyrelsen, Vejledning om Selskabsretlig og regnskabsretlig regulering af tilskud indenfor en koncern (https://erhvervsstyrelsen.dk/vejledning-selskabsretlig-og-regnskabsretlig-regulering-af-tilskud-indenfor-en-koncern)
Følgende situationer beskrives i notatet:
Tilskud fra moder- til dattervirksomhed
Tilskud fra datter- til modervirksomhed
Tilskud fra én dattervirksomhed til en anden dattervirksomhed
Dette notat omhandler ikke sædvanlige, forretningsmæssige tilskud, som f.eks. markedsføringstilskud som ydes til distributører både internt i koncernen og til uafhængige distributører. Notatet omfatter heller ikke deltagelse i en koncernintern cash pool, som foregår på sædvanlige forretningsmæssige vilkår.
Den regnskabsmæssige behandling er beskrevet ud fra årsregnskabslovens bestemmelser. Det er således ikke i dette notat taget stilling til, hvorledes tilskud skal behandles efter IFRS.
Notatet fokuserer på kontante tilskud, men kan naturligvis anvendes på samme måde ved gældseftergivelser.
Notatets udgangspunkt er tilskud mellem koncernvirksomheder, hvor der er tale om, at modervirksomheden ejer 100% af dattervirksomhederne. Notatet omhandler således ikke de særlige problemstillinger som opstår, når der er minoritetsinteresser i en dattervirksomhed.