Familieretshusloven § 15

Gældende ret pr. 2026-09-17 tier 2 LBK nr 766 af 07/08/2019

stk. 1 Familieretshusets Børneenhed yder støtte og rådgivning til børn, der er berørt af familieretlige problemstillinger. Formålet med Børneenhedens tilbud er at hjælpe barnet og understøtte barnets trivsel. Støtten ydes med udgangspunkt i det enkelte barn og dets behov for støtte, herunder ved de muligheder, der er nævnt i stk. 2.

stk. 2 Børneenheden varetager bl.a. følgende opgaver: 1) At udpege en børnesagkyndig medarbejder som kontaktperson for et barn, jf. § 17. 2) At yde støtte til, at et barn får en bisidder, jf. § 18, stk. 1. 3) At tilbyde børnesagkyndig rådgivning til børn efter § 32 i forældreansvarsloven. 4) At støtte børn gennem en rådgivningslinje. 5) At støtte børn gennem deltagelse i børnegrupper.

stk. 3 Børneenhedens tilbud efter stk. 2, nr. 3-5, kan også anvendes af børn, der er påvirket af familieretlige problemstillinger, men som ikke er involveret i en familieretlig sag.

stk. 4 Børneenheden behandler sager, hvor et barn retter henvendelse til Familieretshuset efter § 35 i forældreansvarsloven.