Familieretshusloven § 5
Gældende ret pr. 2026-09-17 tier 2 LBK nr 766 af 07/08/2019
stk. 1 Enkle sager visiteres til behandling efter bestemmelsen i kapitel 8. Sager omfattet af denne bestemmelse betegnes i loven som § 5-sager.
stk. 2 Følgende sager behandles som udgangspunkt som § 5-sager: 1) Anmeldelse af aftale om forældremyndighed efter § 9, 1. og 2. pkt., § 10, 1. og 2. pkt., og § 13, stk. 1, 1. og 2. pkt., i forældreansvarsloven. 2) Registrering vedrørende en aftale om delt bopæl efter § 18 a i forældreansvarsloven. 3) Bevilling af separation eller skilsmisse efter § 42 i lov om ægteskabs indgåelse og opløsning. 4) Registrering af faderskab og medmoderskab efter § 1 a, stk. 1, § 3 a, stk. 1, og § 3 b, stk. 1, i børneloven. 5) Anerkendelse af faderskab og medmoderskab efter § 14 i børneloven. 6) Anmeldelse af navne efter § 6, stk. 2, i navneloven. 7) Udstedelse af resolution om børne- og ægtefællebidrag ud fra parternes enighed.