Familieretshusloven § 45
Gældende ret pr. 2026-09-17 tier 2 LBK nr 766 af 07/08/2019
stk. 1 Social- og indenrigsministeren nedsætter et rådgivende udvalg for Familieretshuset, der har til opgave at bidrage til Familieretshusets sikring af kvaliteten i sagsbehandlingen og den løbende udvikling af Familieretshusets støtte og rådgivning til børn og tilbud om rådgivning og konflikthåndtering.
stk. 2 Direktøren for Familieretshuset er formand for udvalget. Social- og indenrigsministeren udpeger de øvrige medlemmer af udvalget fra civilsamfundsorganisationer, kommuner, interesseorganisationer, Social- og Indenrigsministeriet og andre relevante myndigheder og efter indstilling fra Domstolsstyrelsen. De øvrige medlemmer udpeges for en periode på 4 år.
stk. 3 Familieretshuset er sekretariat for udvalget.
stk. 4 Social- og indenrigsministeren fastsætter en forretningsorden for udvalget.