Bekendtgørelse om krav til ikke-registrerede digitale bogføringssystemer § 4
Gældende ret pr. 2026-10-03 tier 3 BEK nr 205 af 29/02/2024
stk. 1 Virksomheden skal mindst ugentligt tage sikkerhedskopi af alle bogførte transaktioner og bilag omfattet af § 2, stk. 2 (fuld sikkerhedskopi), medmindre der ikke er bogført noget siden seneste sikkerhedskopi.
stk. 2 Virksomheden skal opbevare sikkerhedskopien efter stk. 1 hos en ikke nærtstående part, jf. § 2, stk. 4, som må formodes at opfylde anerkendte standarder for it-sikkerhed, på en server i et EU- eller EØS-land, jf. dog stk. 3.
stk. 3 Stk. 2 finder ikke anvendelse for virksomheder, som er underlagt krav til opbevaring af sikkerhedskopier i anden lovgivning.