Bekendtgørelse om krav til ikke-registrerede digitale bogføringssystemer § 5

Gældende ret pr. 2026-10-03 tier 3 BEK nr 205 af 29/02/2024

stk. 1 Virksomheden skal sikre, at dets digitale bogføringssystem 1) via Nemhandel i OIOUBL-format automatisk kan fremsende og modtage elektronisk faktura og kreditnota samt kan afsende et application response ved modtagelsen af en elektronisk faktura efter den gældende standard, som er offentliggjort på Erhvervsstyrelsens hjemmeside www.erst.dk, 2) i Peppol BIS-format automatisk kan fremsende og modtage elektronisk faktura og kreditnota samt kan afsende message level response og invoice response ved modtagelse af en elektronisk faktura efter den gældende standard, som er offentliggjort på Erhvervsstyrelsens hjemmeside www.erst.dk, 3) understøtter deling af data ved at gøre det muligt at generere en SAF-T-fil, som er defineret af Erhvervsstyrelsen, efter den gældende standard, som er offentliggjort på Erhvervsstyrelsens hjemmeside www.erst.dk, 4) understøtter afstemning af virksomhedens bogføring med virksomhedens bankkonto, jf. dog stk. 2, og 5) tydeligt fremhæver differencer, hvis en postering ikke er afstemt med virksomhedens bankkonto, jf. dog stk. 2.

stk. 2 Stk. 1, nr. 4 og 5, finder ikke anvendelse for kreditinstitutter.