Lov om Ledningsejerregistret § 16

Gældende ret pr. 2026-10-28 tier 2 LOV nr 564 af 10/05/2022

stk. 1 Ledningsejerregistret modtager og sammenstiller ledningsoplysningerne fra ledningsejerne og gør de sammenstillede ledningsoplysninger tilgængelige for graveaktører og andre brugere, efterhånden som Ledningsejerregistret modtager ledningsoplysningerne fra ledningsejerne.

stk. 2 Ledningsejerregistret kan ikke gøres erstatningsansvarlig for fejl i de ledningsoplysninger, som sendes til Ledningsejerregistret. Ledningsejerregistret kan dog gøres erstatningsansvarlig for fejl i sammenstillingen af ledningsoplysninger efter dansk rets almindelige erstatningsretlige regler.

stk. 3 Ledningsejerregistret kan ikke gøres erstatningsansvarlig for sammenstilling af ledningsoplysninger, der ligger uden for det forespurgte graveområde.

stk. 4 Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte nærmere regler om, hvordan Ledningsejerregistret skal gøre de sammenstillede ledningsoplysninger tilgængelige.

Questions about Lov om Ledningsejerregistret § 16? Ask — answers come only from the text, with every claim marked.