Lov om Ledningsejerregistret § 28

Gældende ret pr. 2026-10-28 tier 2 LOV nr 564 af 10/05/2022

stk. 1 Loven træder i kraft den 1. juli 2022.

stk. 2 Lov om registrering af ledningsejere og udlevering af ledningsoplysninger gennem Ledningsejerregistret, jf. lovbekendtgørelse nr. 55 af 23. januar 2020, ophæves.

stk. 3 Regler, der er fastsat i henhold til lov om registrering af ledningsejere og udlevering af ledningsoplysninger gennem Ledningsejerregistret, jf. lovbekendtgørelse nr. 55 af 23. januar 2020, forbliver i kraft, indtil de ophæves eller afløses af regler udstedt i medfør af denne lov.

stk. 4 Indtil den 30. juni 2023 kan en ledningsejer tilslutte et eller flere af sine interesseområder til udlevering af ledningsoplysninger gennem Ledningsejerregistret.

stk. 5 Indtil den 30. juni 2023 kan en ledningsejer udlevere de nødvendige ledningsoplysninger direkte til en graveaktør efter fristen i stk. 6. De nødvendige ledningsoplysninger skal have et indhold og en kvalitet, så de er umiddelbart anvendelige ved gravearbejdet. Ledningsejeren skal dog ikke opfylde de efter § 10 fastsatte regler for ledningsoplysninger.

stk. 6 Indtil den 30. juni 2023 skal de nødvendige ledningsoplysninger uanset § 10, stk. 1 og 2, udleveres snarest muligt, og senest 5 hverdage efter at forespørgslen er modtaget.

stk. 7 Indtil den 30. juni 2023 skal en graveaktør kunne modtage ledningsoplysninger både direkte fra ledningsejere, jf. stk. 5, og gennem Ledningsejerregistret.

stk. 8 Indtil den 31. december 2029 er det frivilligt for en ledningsejer, der ejer en vejafvandingsledning, som er nedgravet i jorden senest den 30. juni 2023, at udlevere ledningsoplysninger om ledningen.

Questions about Lov om Ledningsejerregistret § 28? Ask — answers come only from the text, with every claim marked.