Lov om Ledningsejerregistret § 6

Gældende ret pr. 2026-10-28 tier 2 LOV nr 564 af 10/05/2022

stk. 1 En ejer af ledninger eller infrastruktur, der ikke er omfattet af § 2, kan frivilligt registrere oplysningerne nævnt i § 5, stk. 2, for 1) alle former for nedgravet infrastruktur, 2) anlæg til lokal afledning af regnvand (LAR-anlæg) og klimasikringsanlæg, som kan beskadiges ved gravearbejder i jorden, eller 3) komponenter over jorden, som kan hjælpe med at lokalisere ledningens placering i jorden, eller hvis komponenten kan beskadiges ved et gravearbejde i jorden.

stk. 2 Oplysninger, der registreres efter stk. 1 eller regler fastsat i medfør af stk. 3, skal indberettes og ajourføres efter § 5, stk. 3 og 4, og indberettes efter § 5, stk. 6.

stk. 3 Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om, at ledningsejere eller ejere af infrastruktur kan registrere oplysningerne nævnt i § 5, stk. 2, om andre ledninger, der ikke er omfattet af § 2.

Questions about Lov om Ledningsejerregistret § 6? Ask — answers come only from the text, with every claim marked.