LOV nr 1783 af 29/12/2025 § 6
Gældende ret pr. 2026-10-03 tier 2 LOV nr 1783 af 29/12/2025
stk. 1 Loven træder i kraft den 31. december 2025, jf. dog stk. 2 og 3.
stk. 2 § 1, § 2, nr. 3, 4 og 7, og §§ 3 og 4 træder i kraft den 1. januar 2026.
stk. 3 Skatteministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttrædelse af § 2, nr. 5 og 6.
stk. 4 § 1, nr. 4, finder ikke anvendelse for leverancer, der finder sted før den 1. januar 2026. For sådanne leverancer finder de hidtil gældende regler anvendelse.
stk. 5 § 2, nr. 3, finder også anvendelse for krav, der vedrører perioden inden den 1. januar 2026.
stk. 6 § 2, nr. 7, finder ikke anvendelse, hvis indkomstårets sidste dag indtræder senest den 30. december 2025.
stk. 7 Ved betaling, der sker efter den sidste rettidige betalingsdag, der anvendes ved betaling efter selskabsskattelovens § 30, stk. 1, 2. pkt., som affattet ved denne lovs § 3, nr. 1, efter selskabsskattelovens § 30, stk. 2, 1. pkt., som ændret ved denne lovs § 3, nr. 3, efter selskabsskattelovens § 30, stk. 2, 2. pkt., som ændret ved denne lovs § 3, nr. 4, og efter selskabsskattelovens § 30, stk. 3, 6. pkt., som ændret ved denne lovs § 3, nr. 7, finder opkrævningslovens § 16 c, stk. 1, jf. lovbekendtgørelse nr. 1040 af 13. september 2024, ikke anvendelse forud for det tidspunkt, som skatteministeren fastsætter i medfør af stk. 3 for denne lovs § 2, nr. 5 og 6. I stedet anvendes i denne periode opkrævningslovens § 7, stk. 1, jf. stk. 2, jf. lovbekendtgørelse nr. 1040 af 13. september 2024.
stk. 8 § 4 har virkning for forhøjelser, der er tinglyst fra og med den 1. juli 2019.
stk. 9 Anmodninger om genoptagelse af afgiftstilsvar eller godtgørelse af tinglysningsafgift som følge af § 4, nr. 2, der omhandler en tinglyst forhøjelse af det pantsikrede beløb foretaget i perioden fra og med den 1. juli 2019 til og med den 30. juni 2023, kan indsendes til told- og skatteforvaltningen til og med den 15. juli 2026 uanset skatteforvaltningslovens § 31, stk. 2.
stk. 10 I sager, hvor der sker genoptagelse af afgiftstilsvar eller godtgørelse af tinglysningsafgift som følge af § 4, nr. 2, løber fristen i tinglysningsafgiftslovens § 5 a, stk. 2, nr. 3, fra den dato, hvor der træffes endelig afgørelse i genoptagelses- eller godtgørelsessagen. Tilsvarende gælder for genoptagelses- og godtgørelsessager omfattet af tinglysningsafgiftslovens § 5 a, stk. 6, der den 1. januar 2026 allerede er under behandling hos told- og skatteforvaltningen. Overholdes fristen i 1. og 2. pkt. ikke, kan told- og skatteforvaltningen afsende varsel om fastsættelse eller ændring af afgiftstilsvar og godtgørelse af afgift i sager som nævnt i 1. og 2. pkt. indtil 1 år efter udløbet af fristen i 1. og 2. pkt., medmindre en længere frist gælder efter skatteforvaltningslovens § 31, stk. 1, 1. eller 2. pkt.
stk. 11 Regler udstedt i medfør af tinglysningsafgiftslovens § 5 a, stk. 5, 9. pkt., jf. lovbekendtgørelse nr. 307 af 13. marts 2025, forbliver i kraft, indtil de ophæves eller afløses af regler udstedt i medfør af tinglysningsafgiftslovens § 5 a, stk. 5, 10. pkt., jf. denne lovs § 4, nr. 1.