Vejledning om Årsregnskabslovens bestemmelser om kapitalinteresser afsnit 3.2
Gældende ret pr. 2026-10-03 tier 5 Erhvervsstyrelsen, Vejledning om Årsregnskabslovens bestemmelser om kapitalinteresser (https://erhvervsstyrelsen.dk/vejledning-aarsregnskabslovens-bestemmelser-om-kapitalinteresser)
3.2. Ret over egenkapital i en anden virksomhed på mindre end 20%
Udgør virksomhedens ret over den anden virksomheds egenkapital mindre end 20%, så er der ikke tale om en kapitalinteresse, medmindre virksomheden kan dokumentere, at det krævede formål er til stede, og det er tilstrækkelig klart. Dette er den samme metode, som anvendes ved vurderingen af, om en virksomhed er associeret, selvom stemmerettighederne udgør mindre end 20%.
Det skal således være tilstrækkeligt klart, at formålet med kapitalinteressen er at fremme virksomhedens egne aktiviteter gennem en varig tilknytning til den anden virksomhed. Hvad der skal forstås ved ”tilstrækkelig klart” kan ikke entydigt defineres, men jo mindre andel i den anden virksomheds egenkapital, desto stærkere dokumentation må kræves.
Metoden illustreres nedenfor ved gennemgang af 3 eksempler.
En virksomhed driver vognmandsvirksomhed og ejer 9% af kapitalen i en fragtcentral. Virksomheden får størstedelen af sin omsætning gennem fragtcentralen.
I dette eksempel er der klare indikationer på, at kapitalandelen besiddes med henblik på at fremme virksomhedens egen aktivitet, idet størstedelen af virksomhedens omsætning generes via fragtcentralen.
Hvorvidt der foreligger en varig tilknytning til fragtcentralen, kan ikke afgøres på baggrund af de givne oplysninger. Dette skyldes, at denne vurdering primært hviler på ledelsens hensigter.
Er der tale om varig tilknytning, kan dette fx være afspejlet i virksomhedens budgetter og eventuelle strategiske beskrivelser, forretningsplaner og lign. For kapitalandele, som virksomheden har besiddet over en længere årrække, vil formodningen om varig tilknytning som udgangspunkt være stærkere end for kapitalandele, som virksomheden kun har besiddet i kortere tid. Derudover kan der fremgå bemærkninger af virksomhedens bestyrelsesreferater, som kan medvirke til at be- eller afkræfte vurderingen af den varige tilknytning.
Såfremt det konkluderes, at der foreligger varig tilknytning, skal kapitalandelen klassificeres som en kapitalinteresse.
En virksomhed ejer 2% af et advokatfirma, hvor ejeren er partner. Virksomheden ejer advokatfirmaet sammen med 49 andre partnere, hvis ejerandel også er placeret i holdingvirksomheder. Al aktivitet foregår i advokatfirmaet, og virksomheden indregner alene en resultatandel i henhold til kontrakt. Alle indtægter og omkostninger afholdes i advokatfirmaet.
Konstruktionen i eksempel 2 er ofte forekommende indenfor liberale erhverv, herunder advokatfirmaer, ejendomsmæglere og i revisionsbranchen.
Overskudsdelingen er et udtryk for afkast på ejerandelen i advokatvirksomheden, som opsamles i partnerens holdingvirksomhed. Jf. afsnit 2, skal der ved kapitalandele i holdingvirksomheder lægges forholdsvis mere vægt på om investeringen kan betegnes som strategisk i modsætning til almindelige porteføljeinvesteringer.
I dette eksempel er der tale om en virksomhed, som besidder 2% ejerandele i en advokatvirksomhed i kraft af ejerens funktion som partner i advokatvirksomheden. Det er styrelsens opfattelse, at der i dette tilfælde, er så tæt en sammenhæng mellem kapitalandelen og ejerens funktion som partner i advokatvirksomheden, at kapitalandelen kan betegnes som en strategisk besiddelse. Kapitalandelen må endvidere forventes at besiddes med henblik på en varig tilknytning, idet ejerandelen forudsættes at skulle afstås, såfremt ejeren fratræder som partner i advokatvirksomheden.
Eksemplet illustrerer, at der kan være tale om en kapitalinteresse, selvom retten over egenkapitalen i den anden virksomhed ligger langt under de 20%, som er grænsen i formodningsreglen.
Det bemærkes, at det ikke er en generel forudsætning for konklusionen på eksempel 2, at indehaveren af holdingvirksomheden er ansat i den anden virksomhed, hvori holdingvirksomheden besidder ejerandele.
En virksomhed driver detailbutik med dagligvarer og ejer under 1% af en kapitalandel i en andelsforening. Andelsforeningen driver ca. 1.000 butikker i Danmark, hvor virksomheden som medlem og medejer har ret til fællesindkøb og andre fællesfunktioner.
Klassifikationen af virksomhedens ejerandel i andelsforeningen kræver en nærmere analyse. Nedenfor er oplistet en række forhold, som efter styrelsens opfattelse, kan indgå i vurderingen:
Overvejelser vedr. formålskravet
Hvad kan tale for en kapitalinteresse?
Hvis ejerskabet af andelsforeningen er et strategisk valg.
Hvis virksomheden har en klar fordel af ejerskabet i forhold til den omsætning og de indkøb, virksomheden i øvrigt har.
Hvis virksomheden er afhængig af ejerskabet, dvs. hvis virksomhedens aktivitet vil blive væsentligt påvirket i negativ retning, hvis de opgav ejerskabet.
Overvejelser vedr. varig tilknytning
Hvad kan tale for en kapitalinteresse?
Hvis ledelsen har truffet beslutning om længere varighed af ejerskabet eller virksomheden er bundet af en aftale over en længere årrække.
Hvis virksomheden været medejer af andelsforeningen over en længe årrække.
Hvad kan tale imod en kapitalinteresse?
Hvis der indikationer på, at ejerskabet forventes afviklet.
Jo mindre ejerandel, jo klarere skal formålskravet og tilknytningen være. Forskellen mellem eksempel 3 og eksempel 2 er, at virksomheden i eksempel 3 har driftsaktivitet.