Vejledning om Årsregnskabslovens bestemmelser om kapitalinteresser afsnit Indledning

Gældende ret pr. 2026-10-03 tier 5 Erhvervsstyrelsen, Vejledning om Årsregnskabslovens bestemmelser om kapitalinteresser (https://erhvervsstyrelsen.dk/vejledning-aarsregnskabslovens-bestemmelser-om-kapitalinteresser)

Indledning

Årsregnskabslovens bestemmelser om kapitalinteresser trådte i kraft for regnskabsår, der startede den 1. januar 2020. Ændringerne skyldes en tilpasning af årsregnskabsloven til EU’s regnskabsdirektiv. Kapitalinteresser er særlig relevante for holdingvirksomheder, virksomheder indenfor de liberale erhverv samt virksomheder, der er organiseret omkring en fælles indkøbsfunktion eller lignende samt landbrugsvirksomheder. Ændringerne forventes primært at påvirke andre værdipapirer og kapitalandele under finansielle anlægsaktiver.

De internationale regnskabsstandarder, som er det primære fortolkningsgrundlag til årsregnskabsloven, anvender ikke begrebet kapitalinteresser. Erhvervsstyrelsen har derfor fundet det relevant at udsende denne vejledning.