Vejledning om Digitale underskrifter på selskabsdokumenter afsnit 2.1

Gældende ret pr. 2026-10-03 tier 5 Erhvervsstyrelsen, Vejledning om Digitale underskrifter på selskabsdokumenter (https://erhvervsstyrelsen.dk/vejledning-digitale-underskrifter-paa-selskabsdokumenter)

2.1. Elektronisk signaturer

Forordningen indeholder en række tekniske krav til digitale underskrifter. De såkaldte kvalificerede elektroniske signaturer og avancerede certifikater til elektronisk signering har altid den samme status som håndskrevne underskrifter.

Til at fastslå hvilke udbydere af digitale underskrifter, der henholdsvis opfylder eller ikke opfylder forordningens krav, har EU-Kommissionen oprettet eIDAS Trusted List, der indeholder en række udbydere af elektroniske signaturer, der opfylder kravene til at være kvalificerede, eller som er mærket med avancerede certifikater til elektronisk signering. Desuden indeholder listen en række ikke-kvalificerede udbydere. Listen bliver løbende opdateret.

Den danske Trusted Service List indeholder aktuelt ingen kvalificerede tillidstjenesteudbydere, men alene en udbyder med et OCES-certifikat (Offentlige Certifikater til Elektroniske Services).

Fakta om

Nets er den eneste danske udbyder, som lige nu opfylder kravene til at være et kvalificeret certifikat, efter eIDAS Trusted List. De løsninger, som bruger MitID til at signere med, bliver derfor accepteret af Erhvervsstyrelsen.