Vejledning om Digitale underskrifter på selskabsdokumenter afsnit 4

Gældende ret pr. 2026-10-03 tier 5 Erhvervsstyrelsen, Vejledning om Digitale underskrifter på selskabsdokumenter (https://erhvervsstyrelsen.dk/vejledning-digitale-underskrifter-paa-selskabsdokumenter)

Opbevaring af selskabsdokumenter

Selskabet skal sørge for, at selskabsretlige dokumenter opbevares på betryggende vis i 5 år fra udgangen af det regnskabsår, som dokumenterne vedrører, så dokumenterne beskyttes mod ødelæggelse eller bortskaffelse. Dokumenterne skal i perioden til enhver tid og uden problemer kunne fremskaffes og fremvises for offentlige myndigheder, som har ret til at kræve indsigt i dokumenterne. De samme krav gælder uanset, om selskabsdokumenterne er underskrevet fysisk eller ved digital underskrift.

Opbevares selskabsdokumenterne ikke i elektronisk form, skal dokumenterne opbevares i papirform et sted i Danmark. Måtte selskabet ophøre, er det selskabets seneste direktion, der er ansvarlig for at opbevare selskabsdokumenterne.