Vejledning om Nye regler på selskabsområdet afsnit 4.1
Gældende ret pr. 2026-10-03 tier 5 Erhvervsstyrelsen, Vejledning om Nye regler på selskabsområdet (https://erhvervsstyrelsen.dk/vejledning-nye-regler-paa-selskabsomraadet)
4.1. Anmelders opbevaringspligt
Erhvervsstyrelsen kan med hjemmel i selskabslovens § 23 h, stk. 1, stille krav om, at der indsendes bevis for, at en registrering eller anmeldelse er lovligt foretaget, i indtil 5 år fra registreringstidspunktet. Bestemmelsen er en videreførelse af den tidligere § 17, stk. 2, hvorefter Erhvervsstyrelsen i indtil 3 år fra registreringstidspunktet kunne stille krav om, at der indsendes bevis for, at registreringen eller anmeldelsen er lovligt foretaget. Da den tidligere bestemmelse alene forpligtede anmelder til at opbevare dokumentationen i 3 år fra registreringstidspunktet, har anmelder (fuldt lovligt) kunne slettet den dokumentation, der lå til grund for registreringer foretaget før den 1. januar 2018. Med baggrund i den nye bestemmelse i selskabslovens § 23 h, stk. 1 har Erhvervsstyrelsen som overgangsordning fastlagt en praksis, der forpligter anmelder til at opbevare dokumentationen for registreringer foretaget efter den 1. januar 2018 i 2 år længere end tidligere.