Kildeskattebekendtgørelsen § 32
Gældende ret pr. 2026-10-03 tier 3 BEK nr 839 af 24/06/2025
stk. 1 Selskaber og foreninger m.v., investeringsinstitutter med minimumsbeskatning, jf. selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 5 c, og investeringsselskaber, jf. selskabsskattelovens § 3, stk. 1, nr. 19, eller den, der på disses vegne administrerer udbytteordningen, kan indeholde 22 pct. i udbytteskat til udbyttemodtagere, der er skattepligtige efter selskabsskattelovens § 1 eller efter fondsbeskatningsloven. For at indeholdelse med 22 pct. kan finde sted, skal udbyttemodtageren enten 1) være medtaget på en database offentliggjort af Skatteforvaltningen på internettet, jf. stk. 2, 2) have betegnelsen A/S eller ApS i sit officielle navn, eller 3) have afleveret en bekræftelse fra Skatteforvaltningen om at være omfattet af de nævnte bestemmelser.
stk. 2 Skatteforvaltningen offentliggør på internettet en database over selskaber, fonde og foreninger, der kan modtage udbytte med indeholdelse af 22 pct. udbytteskat. Basen må indeholde cvr-og SE-numre, de tilknyttede adresser og en ophørsdato, hvis selskabet, fonden eller foreningen er ophørt. Basen må ikke indeholde cpr-numre eller andre personhenførbare oplysninger. Basen opdateres efter behov, dog mindst 4 gange årligt.