Kildeskattebekendtgørelsen § 39
Gældende ret pr. 2026-10-03 tier 3 BEK nr 839 af 24/06/2025
Den, der efter kildeskattelovens § 67, stk. 4, attesterer et godskrevet eller udbetalt udbytte over for modtageren, skal give oplysning om: 1) Udbyttemodtagerens navn, adresse, hjemsted og skatteidentifikationsnummer. 2) Navn og cvr-nummer eller SE-nummer på det udloddende selskab m.v. 3) Dato for vedtagelsen af udbytteudbetalingen. 4) Størrelsen af det udbetalte udbytte. 5) Hvorvidt der er: a) Sket indeholdelse med 27 pct. b) Undladt indeholdelse af udbytteskat efter § 30, herunder efter hvilket nummer. c) Sket indeholdelse med 22 pct. efter af § 32. d) Undladt indeholdelse af udbytteskat efter § 33. e) Undladt indeholdelse af udbytteskat efter § 34. f) Sket indeholdelse med 15 pct. efter af § 35. g) Undladt indeholdelse efter § 37. h) Undladt indeholdelse efter § 38.