Kildeskattebekendtgørelsen § 35

Gældende ret pr. 2026-10-03 tier 3 BEK nr 839 af 24/06/2025

stk. 1 Selskaber og foreninger m.v. eller den, der på disses vegne administrerer udbytteordningen, kan indeholde 15 pct. i udbytteskat til udbyttemodtagere, der er en forening m.v., jf. selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6, et investeringsinstitut med minimumsbeskatning, jf. selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 5 c, eller et investeringsselskab, jf. selskabsskattelovens § 3, stk. 1, nr. 19. For at indeholdelse med 15 pct. kan finde sted, skal udbyttemodtageren enten 1) være medtaget på en database offentliggjort af Skatteforvaltningen på internettet, jf. stk. 2, eller 2) have afleveret en bekræftelse fra Skatteforvaltningen om at være omfattet af de nævnte bestemmelser.

stk. 2 Skatteforvaltningen offentliggør på internettet en database over foreninger m.v., investeringsinstitutter med minimumsbeskatning og investeringsselskaber, der kan modtage udbytte med indeholdelse af 15 pct. udbytteskat. Basen må indeholde cvr- og SE-numre, de tilknyttede adresser og en ophørsdato, hvis foreningen m.v., instituttet eller selskabet er ophørt. Basen må ikke indeholde cpr-numre eller andre personhenførbare oplysninger. Basen opdateres efter behov, dog mindst 4 gange årligt.