Retsplejeloven § 124 c

Gældende ret pr. 2026-09-17 tier 2 LBK nr 1298 af 07/11/2025

stk. 1 Aktier eller anparter i et advokatselskab må, jf. dog § 124 f, kun ejes af 1) advokater, der aktivt driver advokatvirksomhed i selskabet, dets moderselskab eller dets datterselskab, 2) andre ansatte i selskabet eller 3) et andet advokatselskab.

stk. 2 De personer, der er nævnt i stk. 1, nr. 2, må alene tilsammen eje under en tiendedel af aktierne eller anparterne i selskabet og må alene tilsammen have under en tiendedel af stemmerne i selskabet. Det er ikke tilladt i selskabets vedtægter eller ved aktionæroverenskomst at fastsætte bestemmelser, der begrænser selskabslovens bestemmelser om indløsning af aktier.