Retsplejeloven § 35
Gældende ret pr. 2026-09-17 tier 2 LBK nr 1298 af 07/11/2025
stk. 1 Retsbogen skal indeholde en kort fremstilling af forhandlingerne.
stk. 2 Fuldstændigt optages parternes påstande, begæringer og indsigelser, for så vidt de ikke indeholdes i skrifter, som overleveres retten, i hvilket fald henvisning er tilstrækkelig, samt indsigelser, som fremsættes af vidner eller skønsmænd.
stk. 3 Af udviklinger og foredrag til begrundelse af påstande, begæringer eller indsigelser optages intet i retsbogen, hvor ikke det modsatte udtrykkelig er bestemt; dog kan formanden beslutte, at enkelte udtalelser skal optages.
stk. 4 Særlig bemærkning gøres i retsbogen om, hvorledes der er gået til værks med hensyn til former, som efter loven skal iagttages, om, hvad der fremlægges i retten, og hvilke dokumenter der er blevet oplæst.
stk. 5 Domme og kendelser og i fornødent omfang rettens øvrige beslutninger optages i retsbogen.
stk. 6 Om noget i øvrigt skal optages i retsbogen, beror på, om sådant særlig er foreskrevet i loven.