Retsplejeloven § 377
Gældende ret pr. 2026-09-17 tier 2 LBK nr 1298 af 07/11/2025
stk. 1 Afgivelse af svarskrift er unødvendig, såfremt indstævnte påstår dommen stadfæstet og ikke under anken ønsker at påberåbe sig andre anbringender, dokumenter og lignende end dem, der var påberåbt i foregående instans.
stk. 2 Indstævnte anses for at have påstået stadfæstelse i henhold til stk. 1, såfremt han ikke rettidigt afgiver svarskrift i overensstemmelse med rettens bestemmelse, jf. § 375. Retten underretter appellanten, såfremt svarskrift ikke er indleveret rettidigt.