Barnets lov § 123
Gældende ret pr. 2026-10-28 tier 2 LBK nr 642 af 01/07/2026
stk. 1 Forberedelsen efter § 122 skal være tværgående og helhedsorienteret og skal foregå i dialog med den unge og dennes forældre. Forberedelsen skal ikke være mere omfattende, end formålet i det enkelte tilfælde tilsiger.
stk. 2 I forberedelsen efter stk. 1 og § 122 skal indgå overvejelser om følgende forhold vedrørende den unge: 1) Behov for indsats og støtte som følge af funktionsnedsættelsen eller lidelsen. 2) Uddannelse. 3) Beskæftigelse og forsørgelsesgrundlag. 4) Boligforhold. 5) Sociale forhold. 6) Øvrige relevante forhold.
stk. 3 Forberedelsen af overgangen efter stk. 1 skal være afsluttet, således at kommunalbestyrelsen kan træffe afgørelse om den fremtidige indsats og støtte, og således at denne kan iværksættes, umiddelbart efter at den unge er fyldt 18 år.
Questions about Barnets lov § 123? Ask — answers come only from the text, with every claim marked.