Barnets lov § 145
Gældende ret pr. 2026-09-17 tier 2 LBK nr 642 af 01/07/2026
stk. 1 Følgende afgørelser kan af barnet eller den unge, der er fyldt 10 år, indbringes for Ankestyrelsen efter reglerne i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område: 1) Indsatser efter § 32, stk. 1. 2) Social stofmisbrugsbehandling efter § 33. 3) Børne- og ungepålæg efter § 39. 4) Anbringelse uden for hjemmet efter § 46. 5) Valg af anbringelsessted efter § 52, stk. 1. 6) Behandling, uddannelse og ændring af anbringelsessted m.v. efter § 97, stk. 2. 7) Hjemgivelse og hjemgivelsesperiode efter § 100, stk. 1. 8) Samvær og kontakt efter § 104, stk. 2-5. 9) Ungestøtte efter §§ 114 og 116 eller opretholdt anbringelse efter § 120, der træffes i medfør af § 111 eller § 112, stk. 3, inden den unge fylder 18 år.
stk. 2 I det omfang afgørelsen efter stk. 1, nr. 6 og 8, angår den af forældrene, der ikke har del i forældremyndigheden, kan afgørelsen af denne indbringes for Ankestyrelsen.
stk. 3 Afgørelser i sager om bisidder til børn og unge efter § 6 kan af barnet eller den unge indbringes for Ankestyrelsen efter reglerne i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område.
stk. 4 Beslutninger efter § 48, stk. 2, 2. pkt., kan af barnet eller den unge, der er fyldt 10 år, indbringes for Ankestyrelsen efter reglerne i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område.