Barnets lov § 43

Gældende ret pr. 2026-09-17 tier 2 LBK nr 642 af 01/07/2026

stk. 1 Børn og unge kan anbringes på følgende anbringelsessteder: 1) Almene plejefamilier. 2) Forstærkede plejefamilier. 3) Specialiserede plejefamilier. 4) Netværksplejefamilier. 5) Egne værelser, kollegier eller kollegielignende børne- og ungehjem. 6) Børne- og ungehjem, jf. stk. 3. 7) Pladser på efterskoler, frie fagskoler og frie grundskoler med kostafdeling.

stk. 2 Det er en betingelse for, at der kan træffes afgørelse om støtteophold til eller anbringelse af børn og unge efter § 32, stk. 1, nr. 7, § 46, stk. 1, eller § 47, stk. 1, i denne lov eller efter § 19, stk. 1, i lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet på et anbringelsessted, at anbringelsesstedet er godkendt efter § 58, stk. 1, eller § 65, stk. 1, i denne lov eller efter § 5 i lov om socialtilsyn.

stk. 3 Børne- og ungehjem kan oprettes og drives som døgninstitutioner, herunder delvis lukkede døgninstitutioner, delvis lukkede afdelinger på døgninstitutioner, sikrede døgninstitutioner og særligt sikrede afdelinger, eller som opholdssteder for børn og unge.

stk. 4 Døgninstitutioner efter stk. 3 kan oprettes og drives af kommuner, jf. § 12, eller af regioner, jf. § 13, stk. 1, nr. 2 og 3, og § 13, stk. 6, eller som selvejende institutioner, som kommunalbestyrelsen eller regionsrådet indgår driftsaftale med.