Barnets lov § 45

Gældende ret pr. 2026-09-17 tier 2 LBK nr 642 af 01/07/2026

stk. 1 Barnet, den unge, forældrene eller de kommende forældre modtager omsorg, personlig støtte, socialpædagogisk rådgivning og behandling under følgende: 1) En familieanbringelse efter § 32, stk. 1, nr. 6. 2) Et støtteophold efter § 32, stk. 1, nr. 7. 3) Et døgnophold efter §§ 46 eller 47, § 114, stk. 1, nr. 1 eller 3, eller § 120, stk. 1. 4) Et døgnophold efter § 13, stk. 1, nr. 5 eller 6, eller § 14 i lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet.

stk. 2 Ved særlige behov kan der endvidere foretages undersøgelser og observation og ydes terapi eller anden behandling.

stk. 3 Et støtteophold, jf. § 32, stk. 1, nr. 7, som ydes under et døgnophold, indgår som en ydelse efter stk. 1.