Erhvervsuddannelsesloven § 2
Gældende ret pr. 2026-10-28 tier 2 LBK nr 381 af 13/03/2026
stk. 1 Uddannelserne tilrettelægges i almindelighed som vekseluddannelser, således at der senest efter gennemførelse af grundforløbet skiftes mellem skoleundervisning og oplæring.
stk. 2 Der kan gennemføres ordninger, hvorefter dele af skoleundervisningen foregår i en virksomhed på grundlag af aftale mellem skole og virksomheder.
stk. 3 Der kan endvidere gennemføres ordninger, hvorefter dele af skoleundervisningen kan foregå i udlandet efter regler fastsat af børne- og undervisningsministeren, jf. § 4, stk. 1.
stk. 4 Der kan yderligere gennemføres ordninger, hvorefter dele af skoleundervisningen kan tilrettelægges som fjernundervisning efter regler fastsat i medfør af § 4, stk. 1.