Erhvervsuddannelsesloven § 55

Gældende ret pr. 2026-10-28 tier 2 LBK nr 381 af 13/03/2026

stk. 1 Uddannelsesaftalen skal angive den løn, oplæringsvirksomheden skal betale til elever og lærlinge under oplæringsophold samt under skoleophold, der er omfattet af aftalen.

stk. 2 Lønnen skal mindst udgøre den løn, der er fastsat ved kollektiv overenskomst inden for uddannelsesområdet.

stk. 3 Inden for uddannelsesområder, der ikke er omfattet af en kollektiv overenskomst, fastsættes mindstelønnen af et nævn, der nedsættes af områdets organisationer, og som består af 2 arbejdsgiverrepræsentanter og 2 arbejdstagerrepræsentanter samt af en formand, der beskikkes af Arbejdsretten. Tvivlsspørgsmål vedrørende nedsættelse af lønnævn afgøres af Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser.

stk. 4 Lønnævnet træffer afgørelse ved flertal blandt de organisationsudpegede medlemmer. Kan nævnet ikke træffe afgørelse, kan formanden offentliggøre resultatet af forhandlingerne og anføre sit eget standpunkt.

Questions about Erhvervsuddannelsesloven § 55? Ask — answers come only from the text, with every claim marked.