Erhvervsuddannelsesloven § 34

Gældende ret pr. 2026-10-28 tier 2 LBK nr 381 af 13/03/2026

stk. 1 Børne- og undervisningsministeren nedsætter Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser. Formanden udpeges af børne- og undervisningsministeren. 24 medlemmer af rådet udpeges således: 1) 9 medlemmer efter indstilling fra Dansk Arbejdsgiverforening. 2) 1 medlem efter indstilling fra Finanssektorens Arbejdsgiverforening. 3) 1 medlem efter indstilling fra Danske Regioner. 4) 1 medlem efter indstilling fra KL (Kommunernes Landsforening). 5) 10 medlemmer efter indstilling fra Fagbevægelsens Hovedorganisation. 6) 2 medlemmer efter indstilling fra elevernes og lærlingenes organisationer i forening.

stk. 2 Rådet tiltrædes af 7 medlemmer, der udpeges af følgende organisationer således: 1) 1 medlem efter indstilling fra Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier – Lederne. 2) 1 medlem efter indstilling fra FGU Danmark. 3) 2 medlemmer efter indstilling fra Uddannelsesforbundet. 4) 1 medlem efter indstilling fra de øvrige lærerorganisationer på rådets område. 5) 1 medlem efter indstilling fra Landbrug & Fødevarer. 6) 1 medlem efter indstilling fra de øvrige skolelederforeninger på rådets område.

stk. 3 2 af de medlemmer, der udpeges af Dansk Arbejdsgiverforening, skal repræsentere henholdsvis SMVdanmark og Lederne.

stk. 4 Formanden for Rådet for Voksen- og Efteruddannelse kan deltage i rådets arbejde uden stemmeret. Foreningerne for institutioner for erhvervsrettede uddannelser kan deltage i rådets arbejde med hver en repræsentant uden stemmeret.

stk. 5 Der udpeges stedfortrædere for medlemmerne efter reglerne i stk. 1-3.

stk. 6 Børne- og undervisningsministeren kan udpege tilforordnede til at deltage i rådets arbejde.

stk. 7 Formanden, medlemmerne og disses stedfortrædere samt de tilforordnede beskikkes af børne- og undervisningsministeren for 4 år. De tilforordnede kan dog beskikkes for en kortere periode. Repræsentanterne for elevernes og lærlingenes organisationer beskikkes for en etårig periode. Rådets medlemmer kan genbeskikkes.

stk. 8 Rådet fastsætter selv sin forretningsorden, der bekendtgøres af børne- og undervisningsministeren.

stk. 9 Børne- og undervisningsministeren stiller sekretariatsbistand til rådighed for Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser.

Questions about Erhvervsuddannelsesloven § 34? Ask — answers come only from the text, with every claim marked.