Erhvervsuddannelsesloven § 21
Gældende ret pr. 2026-10-28 tier 2 LBK nr 381 af 13/03/2026
stk. 1 Indholdet af uddannelserne skal tilrettelægges under hensyntagen til de formål, der er nævnt i § 1, stk. 2, og således, at oplæringen og skoleundervisningen udgør et sammenhængende forløb.
stk. 2 Uddannelsernes faglige indhold skal så vidt muligt fastlægges på grundlag af analyser og prognoser vedrørende kvalifikationsbehov.
stk. 3 Hver uddannelse indeholder mindst et speciale. Børne- og undervisningsministeren kan modsætte sig oprettelsen af specialer og kan nedlægge specialer. Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser afgiver indstilling herom.