Erhvervsuddannelsesloven § 29 a
Gældende ret pr. 2026-10-28 tier 2 LBK nr 381 af 13/03/2026
stk. 1 Elever og lærlinge med funktionsnedsættelse eller tilsvarende svære vanskeligheder med behov for specialundervisning og specialpædagogisk bistand skal i forbindelse med undervisningen endvidere have tilbud om følgende støtteformer: 1) Hjælpemidler og instruktion i brug heraf. 2) Personlig assistance og sekretærhjælp. 3) Støttetimer med henblik på kompensation for fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse. 4) Særligt udformede undervisningsmaterialer. 5) Tegnsprogstolkning og skrivetolkning.
stk. 2 Elever og lærlinge, der får støtte efter stk. 1, kan medbringe og anvende den bevilgede støtte i skoleundervisningen og oplæringen.
stk. 3 Eleven eller lærlingen kan anvende støtte efter stk. 1 i forbindelse med: 1) Uddannelsens almindelige undervisning og ekskursioner, herunder uddannelsesophold i udlandet som led i uddannelsen. 2) Obligatorisk oplæring som led i uddannelsen.
stk. 4 Børne- og undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler om yderligere støtteformer.