Vejledning om Anvendelse af vurderingsberetninger ved registreringer afsnit 4.7

Gældende ret pr. 2026-10-03 tier 5 Erhvervsstyrelsen, Vejledning om Anvendelse af vurderingsberetninger ved registreringer (https://erhvervsstyrelsen.dk/vejledning-anvendelse-af-vurderingsberetninger-ved-registreringer)

4.7. Indskud af valuta som ikke handles i Danmark

Hvis der indskydes kontanter i forbindelse med stiftelse af et selskab eller ved en kapitalforhøjelse, skal der som udgangspunkt ikke udarbejdes en vurderingsberetning. Dette gælder uanset om kapitalen bliver indskudt i danske kroner eller anden sædvanlig kapital, som handles i Danmark som fx euro.

Men hvis der derimod bliver indskudt valuta, som ikke normalt handles i Danmark, og hvor der derfor ikke er en omregningskurs til danske kroner, så skal indskuddet efter Erhvervsstyrelsens praksis behandles som et apportindskud af værdier. Dette betyder, at der skal udarbejdes en vurderingsberetning over indskuddet.