Vejledning om Anvendelse af vurderingsberetninger ved registreringer afsnit 5.3
Gældende ret pr. 2026-10-03 tier 5 Erhvervsstyrelsen, Vejledning om Anvendelse af vurderingsberetninger ved registreringer (https://erhvervsstyrelsen.dk/vejledning-anvendelse-af-vurderingsberetninger-ved-registreringer)
5.3. Fristkrav 3 måneder før beslutningstidspunktet
Hvis der sker en omdannelse af et andelsselskab til et aktieselskab, skal der efter selskabslovens § 329 indhentes en vurderingsberetning. Vurderingsberetningen må ikke være udarbejdet mere end 3 måneder før tidspunktet for generalforsamlingsbeslutningen om at omdanne virksomheden.
Hvis der i forbindelse med en fusion eller spaltning opstår et nyt aktieselskab, eller der i forbindelse med fusionen eller spaltningen sker en kapitalforhøjelse i et forsættende aktieselskab, skal der som udgangspunkt udarbejdes en vurderingsberetning, jf. selskabsloven § 240 og § 258, stk. 3.Vurderingsberetningen må ikke være udarbejdet mere end 3 måneder før tidspunktet for fusionens vedtagelse. Overskrides fristen kan fusionen eller spaltningen ikke gyldigt vedtages jf. selskabslovens § 240, stk. 4 og § 258, stk. 4.
Fusioner og spaltninger er omtalt yderligere i Erhvervsstyrelsens vejledninger: https://erhvervsstyrelsen.dk/vejledning-om-fusioner-i-henhold-til-selskabsloven og https://erhvervsstyrelsen.dk/vejledning-spaltning-af-aktie-og-anpartsselskaber