Momsbekendtgørelsen § 126

Gældende ret pr. 2026-10-03 tier 3 BEK nr 1435 af 29/11/2023

stk. 1 Virksomheder, der udfører transaktioner omfattet af momslovens kapitel 16 A, skal efter momslovens § 68 a, jf. momslovens § 52 a, udstede en særskilt faktura over de pågældende transaktioner i overensstemmelse med reglerne i kapitel 12 i denne bekendtgørelse, jf. dog stk. 2.

stk. 2 Der må ikke i fakturaen anføres et afgiftsbeløb eller anden angivelse, hvoraf afgiftsbeløbet kan udregnes.

stk. 3 Fakturaen skal oplyse, at særordningen for rejsebureauer bliver anvendt, idet fakturaen tydeligt skal påtegnes »fortjenstmargenordning - rejsebureauer« eller »margin scheme - travel agents«.