Momsbekendtgørelsen § 129

Gældende ret pr. 2026-10-03 tier 3 BEK nr 1435 af 29/11/2023

stk. 1 Virksomheder, der vælger metode 1, skal ved begyndelsen af regnskabsåret udøve et skøn over virksomhedens procentuelle fortjenstmargen for de rejser, der påbegyndes i regnskabsåret, jf. § 130, stk. 1.

stk. 2 Den skønnede procentuelle fortjenstmargen anvendes på de vederlag, som virksomheden modtager fra de rejsende, med henblik på beregning af bureauets fortjenstmargen for rejser påbegyndt i regnskabsåret.

stk. 3 Afgiften af den beregnede fortjenstmargen afregnes løbende i henhold til rejsebureauets momsafregningsperioder, jf. dog § 133.