Skatteindberetningsbekendtgørelsen § 7
Gældende ret pr. 2026-10-03 tier 3 BEK nr 1016 af 22/06/2023
stk. 1 Indberetning af A-indkomst og arbejdsmarkedsbidragspligtig indkomst samt andre oplysninger om den pågældende indkomst og om beløb indeholdt heri, jf. skatteindberetningslovens §§ 1 og 2, foretages ved indberetningen vedrørende den måned, hvori den pågældende indkomst indkomstbeskattes efter reglerne i kildeskattebekendtgørelsens §§ 20-22.
stk. 2 Indberetningen af skatteperioden vedrørende A-skatten og arbejdsmarkedsbidraget, jf. skatteindberetningslovens § 2, nr. 5, sker ved indberetning af de oplysninger, der er nødvendige for at henføre indkomsten til den skatteperiode, hvor den pågældende indkomst indkomstbeskattes og pålægges arbejdsmarkedsbidrag efter reglerne i kildeskattebekendtgørelsens §§ 20-22.
stk. 3 Indberetning efter skatteindberetningslovens § 2, nr. 3, sker ved indberetning af hvert af følgende beløb, som indgår i den indberettede udbetaling eller godskrivning: 1) Feriegodtgørelse. 2) Opsparing til søgnehelligdagsbetaling. 3) Feriefridagsopsparing.
stk. 4 Opsplitning mellem de i stk. 3, nr. 2 og 3, nævnte beløb kan dog undlades, hvis en sådan opsplitning ikke er mulig.
stk. 5 Ved indberetning om A-indkomst, hvori der ikke kan foretages lønindeholdelse, skal indberetningen indeholde oplysning herom.