ATP-loven § 19
Gældende ret pr. 2026-10-03 tier 2 LBK nr 1142 af 01/11/2024
stk. 1 Arbejdsmarkedets Tillægspension skal anmelde et hensættelsesgrundlag til Finanstilsynet senest samtidig med, at grundlaget tages i anvendelse. Det samme gælder enhver efterfølgende ændring i det nævnte grundlag. Hensættelsesgrundlaget skal indeholde angivelse af beregningsgrundlaget til opgørelse af pensionshensættelserne.
stk. 2 Hensættelsesgrundlaget skal fastsættes således, at hensættelserne må anses for tilstrækkelige til, at Arbejdsmarkedets Tillægspension kan opfylde sine pensionsforpligtelser.
stk. 3 Finanstilsynet kan fastsætte nærmere regler om de i stk. 1 og 2 nævnte forhold, herunder om og i hvilket omfang anmeldelserne skal være offentligt tilgængelige.