ATP-loven § 21

Gældende ret pr. 2026-10-03 tier 2 LBK nr 1142 af 01/11/2024

stk. 1 Repræsentantskabet består af 15 arbejdsgiverrepræsentanter og 15 lønmodtagerrepræsentanter samt en formand.

stk. 2 Arbejdsgiverrepræsentanterne udpeges således, jf. § 25: 1) 10 efter indstilling af Dansk Arbejdsgiverforening. 2) 1 efter indstilling af finansministeren. 3) 1 efter indstilling af Danske Regioner. 4) 2 efter indstilling af Kommunernes Landsforening. 5) 1 efter indstilling af Finanssektorens Arbejdsgiverforening.

stk. 3 Lønmodtagerrepræsentanterne udpeges således, jf. § 25: 1) 13 efter indstilling fra Fagbevægelsens Hovedorganisation. 2) 1 efter indstilling fra Ledernes Hovedorganisation. 3) 1 efter indstilling af Akademikernes Centralorganisation.

stk. 4 Repræsentantskabet udnævner selv sin formand, som ikke må have tilknytning til nogen arbejdsgiver- eller lønmodtagerorganisation.

stk. 5 Repræsentantskabets medlemmer udpeges for 3 år ad gangen, jf. dog § 42. Finder udpegning sted i løbet af en periode, gælder den kun til periodens udløb. Genudpegning kan finde sted.