ATP-loven § 25 q
Gældende ret pr. 2026-10-03 tier 2 LBK nr 1142 af 01/11/2024
stk. 1 Revisorerne har altid ret til at deltage i bestyrelsesmøder under behandlingen af sager, der har betydning for revisionen eller for aflæggelsen af regnskabet.
stk. 2 Revisorerne har pligt til at deltage i bestyrelsens behandling af de pågældende sager, såfremt det ønskes af blot ét bestyrelsesmedlem.
stk. 3 Revisorerne har ret til at være til stede på repræsentantskabsmødet. De skal være til stede, såfremt det begæres af bestyrelsen eller af et medlem af repræsentantskabet.
stk. 4 Finanstilsynet fastsætter regler om revisionens gennemførelse i Arbejdsmarkedets Tillægspension. Finanstilsynet kan tillige fastsætte regler om intern revision.
stk. 5 Finanstilsynet kan pålægge revisor, og hvis bestyrelsen efter § 25 p, stk. 4, har oprettet en intern revision tillige den interne revisionschef, at give oplysninger om forholdene i Arbejdsmarkedets Tillægspension.