Vejledning om Stiftelse af ApS og A/S afsnit 12
Gældende ret pr. 2026-10-03 tier 5 Erhvervsstyrelsen, Vejledning om Stiftelse af ApS og A/S (https://erhvervsstyrelsen.dk/vejledning-stiftelse-af-aps-og-as)
Selskabet skal have en tegningsregel, som skal registreres i Erhvervsstyrelsen, så den fremgår af CVR.
Tegningsreglen bestemmer hvem der kan indgå aftaler på selskabets vegne.
Selskabet forpligtes som udgangspunkt ved aftaler, som indgås på selskabets vegne af det samlede centrale ledelsesorgan, af et medlem af bestyrelsen eller af en direktør.
Dette kan begrænses i vedtægterne, så retten til at tegne selskabet kun kan udøves af flere medlemmer i forening eller af et eller flere bestemte medlemmer hver for sig eller i forening. Anden begrænsning i tegningsretten kan ikke registreres.
Man kan således have en tegningsregel, der siger, at selskabet kan tegnes af to direktører i forening, eller at selskabet kan tegnes af en bestemt person, som er registreres i selskabets ledelse, fx formanden for bestyrelsen eller et navngivent ledelsesmedlem.
Det samlede centrale ledelsesorgan vil altid have ret til at tegne selskabet.