Vejledning om Stiftelse af ApS og A/S afsnit 4.2

Gældende ret pr. 2026-10-03 tier 5 Erhvervsstyrelsen, Vejledning om Stiftelse af ApS og A/S (https://erhvervsstyrelsen.dk/vejledning-stiftelse-af-aps-og-as)

4.2. Binavne

Selskaber kan udover deres hovednavn have et eller flere binavne.

Eventuelle binavne skal fremgå af selskabets vedtægter, og skal registreres i Erhvervsstyrelsen, så de fremgår af CVR.

Der gælder de samme krav til selskabers binavne som til selskabets hovednavn.

Vær opmærksom på, at der for registrering af mere end fem binavne pr. selskab skal betales 1.000 kr. pr. binavn. Dette gælder dog ikke binavne, som videreføres i forbindelse med omdannelse, fusion eller spaltning.

Et selskabs navn kan kun ændres på en generalforsamling. Såfremt et selskabs navn ændres, skal der indberettes et beslutningsreferat af generalforsamlingen og nye, reviderede vedtægter, hvoraf selskabets nye navn fremgår.

Såfremt et selskab tilføjer/sletter binavne, skal der indberettes et beslutningsreferat af en generalforsamling og nye, reviderede vedtægter, hvoraf selskabets binavne fremgår.