Vejledning om Stiftelse af ApS og A/S afsnit 7

Gældende ret pr. 2026-10-03 tier 5 Erhvervsstyrelsen, Vejledning om Stiftelse af ApS og A/S (https://erhvervsstyrelsen.dk/vejledning-stiftelse-af-aps-og-as)

Kapitalandelene

Der er nogle forhold omkring kapitalandelene i selskabet, som man skal tage stilling til i forbindelse med selskabets stiftelse.

Ejerskabet over en kapitalandel medfører forvaltningsmæssige og økonomiske rettigheder for kapitalejeren, blandt andet retten til at møde op og stemme på generalforsamlingen samt at modtage udbytte.

Et selskab kan udstede kapitalandele med nominel værdi eller som stykkapitalandele eller en kombination heraf. Hvis man udsteder kapitalandele med nominel værdi, bestemmes andelen af selskabskapitalen efter forholdet mellem den pålydende værdi af kapitalandelen og selskabskapitalen. Hvis der udstedes stykkapitalandele, har de ikke nogen bestemt fastsat værdi, da værdien bestemmes som en bestemt andel af selskabskapitalen på baggrund af antallet af stykkapitalandele.

Selskabets vedtægter skal enten angive kapitalandelenes pålydende værdi eller antallet af kapitalandele.