Vejledning om Uoverensstemmelse i reelle ejere afsnit 1.1
Gældende ret pr. 2026-10-03 tier 5 Erhvervsstyrelsen, Vejledning om Uoverensstemmelse i reelle ejere (https://erhvervsstyrelsen.dk/vejledning-uoverensstemmelse-i-reelle-ejere)
1.1. Personer og virksomheder omfattet af hvidvaskloven
Personer og virksomheder, der i medfør af hvidvaskloven er forpligtet til at gennemføre kundekendskabsprocedurer, er omfattet af pligten til at indberette uoverensstemmelser i forhold til de registrerede oplysninger om reelle ejere. Se bilag A.
Ved udførelsen af kundekendskabsprocedurer skal personer og virksomheder:
undersøge, hvem der er kundens reelle ejere, herunder kortlægge ejer- og kontrolstrukturen for kunder, som ikke er fysiske personer
indhente dokumentation, fx et registreringsbevis eller et uddrag fra Erhvervsstyrelsens IT-system, når der etableres en forretningsforbindelse med en registreringspligtig virksomhed, jf. kapitel 2.
De oplysninger, der fremgår af Erhvervsstyrelsens register, kan som udgangspunkt ikke stå alene ved fastlæggelsen af en kundes reelle ejere. Virksomheder og personer, der udfører kundekendskabsprocedurer, skal derfor gennemføre deres egen undersøgelse i forbindelse med etablering af kundeforhold samt ved den løbende overvågning af kunden.
Hvis undersøgelsen viser, at oplysningerne om kundens reelle ejere ikke stemmer overens med de registrerede oplysninger i Erhvervsstyrelsen, skal uoverensstemmelsen indberettes til Erhvervsstyrelsen.
Hvis en virksomhed på baggrund af en risikovurdering vurderer et kundeforhold som lavrisiko, kan der fremadrettet anvendes lempede kundekendskabsprocedurer.