Vejledning om Uoverensstemmelse i reelle ejere afsnit 6.2

Gældende ret pr. 2026-10-03 tier 5 Erhvervsstyrelsen, Vejledning om Uoverensstemmelse i reelle ejere (https://erhvervsstyrelsen.dk/vejledning-uoverensstemmelse-i-reelle-ejere)

6.2. Afslutning af undersøgelsen

En undersøgelse kan afsluttes på to måder:

at de registrerede oplysninger ikke giver anledning til bemærkninger, eller

at virksomheden, hvori der blev konstateret en uoverensstemmelse, skal foretage eventuelle ændringer i de registrerede ejerforhold.

Såfremt virksomheden ikke foretager de eventuelle ændringer i det registrerede ejerforhold, risikerer virksomheden at blive sanktioneret ved enten tvangsopløsning eller sletning.

Hvis der tidligere er blevet offentliggjort en meddelelse om indberetningen på CVR.dk, vil der efter undersøgelsens afslutning hurtigst muligt blive offentliggjort en afsluttende meddelelse med resultatet af undersøgelsen.

Bilag Bilag A Personer og virksomheder der er er forpligtet til at indberette uoverensstemmelser i forhold til de registrerede oplysninger om reelle ejere

Følgende personer og virksomheder er omfattet af hvidvaskloven, jf. § 1, stk. 1, og er forpligtet til at indberette uoverensstemmelser i forhold til de registrerede oplysninger om reelle ejere:

Pengeinstitutter

Realkreditinstitutter

Fondsmæglerselskaber

Livsforsikringsselskaber og tværgående pensionskasser

Sparevirksomheder

Udstedere af elektroniske penge og udbydere af betalingstjenester omfattet af bilag 1, nummer 1-7, i lov om betalinger

Forsikringsformidlere, når de formidler livsforsikringer eller andre investeringsrelaterede forsikringer

Øvrige virksomheder og personer, der erhvervsmæssigt udøver en eller flere af aktiviteterne som nævnt i hvidvasklovens bilag 1, jf. dog hvidvasklovens, jf. § 1, stk. 7

Investeringsforvaltningsselskaber og forvaltere af alternative investeringsfonde, hvis disse virksomheder har direkte kundekontakt

Danske UCITS og alternative investeringsfonde, hvis disse virksomheder har direkte kundekontakt

Operatører af et reguleret marked, der har fået tilladelse i Danmark til at være auktionsplatform i henhold til Europa-Kommissionens forordning 2010/1031/EU af 12. november 2010 om det tidsmæssige og administrative forløb af auktioner over kvoter for drivhusgasemissioner og andre aspekter i forbindelse med sådanne auktioner i medfør af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/87/EF om en ordning for handel med kvoter for drivhusgasemissioner i Fællesskabet

Aktører, som har tilladelse til at byde direkte på auktioner, der er omfattet af Europa-Kommissionens forordning 2010/1031/EU af 12. november 2010 om det tidsmæssige og administrative forløb af auktioner over kvoter for drivhusgasemissioner og andre aspekter i forbindelse med sådanne auktioner i medfør af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/87/EF om en ordning for handel med kvoter for drivhusgasemissioner i Fællesskabet, og som ikke allerede er omfattet efter nummer 1 og 3

Advokater

når de yder bistand ved rådgivning om eller udførelse af transaktioner for deres klienter i forbindelse med

køb og salg af fast ejendom eller virksomheder

forvaltning af klienters penge, værdipapirer eller andre aktiver

åbning eller forvaltning af bankkonti eller værdipapirdepoter

tilvejebringelse af nødvendig kapital til oprettelse, drift eller ledelse af virksomheder eller

oprettelse, drift eller ledelse af virksomheder, fonde mv., eller

når de på en klients vegne og for dennes regning foretager en finansiel transaktion eller en transaktion vedrørende fast ejendom.

Revisorer og revisionsvirksomheder godkendt i henhold til revisorloven

Ejendomsmæglere og ejendomsmæglervirksomheder, herunder når de optræder som mellemmænd i forbindelse med udlejning af fast ejendom

Virksomheder og personer, der i øvrigt erhvervsmæssigt leverer samme ydelser som de i nummer 13-15 nævnte persongrupper, herunder revisorer, som ikke er godkendt i henhold til revisorloven, skatterådgivere, eksterne bogholdere og enhver anden person, der forpligter sig til at yde hjælp, bistand eller rådgivning om skatteanliggender som sin vigtigste erhvervsmæssige virksomhed

Udbydere af tjenesteydelser til virksomheder, jf. hvidvasklovens § 2, nummer 12

Valutavekslingsvirksomhed, jf. dog hvidvasklovens § 1, stk. 7

Udbydere af spil som defineret i lov om spil, jf. dog hvidvasklovens § 1, stk. 8

Danmarks Nationalbank, i det omfang den udøver tilsvarende virksomhed som institutter som nævnt i nummer 1

Virksomheder og personer, der erhvervsmæssigt opbevarer, handler med eller formidler handel med kunstværker, herunder gallerier og auktionshuse, hvor værdien af transaktionen eller af en række indbyrdes forbundne transaktioner udgør 50.000 kr. eller derover

Udbydere af kryptoaktivtjenester som defineret i lov om finansiel virksomhed.