Vejledning om Uoverensstemmelse i reelle ejere afsnit 1.2

Gældende ret pr. 2026-10-03 tier 5 Erhvervsstyrelsen, Vejledning om Uoverensstemmelse i reelle ejere (https://erhvervsstyrelsen.dk/vejledning-uoverensstemmelse-i-reelle-ejere)

1.2. Kompetente myndigheder

Kompetente myndigheder er ligeledes omfattet af pligten til at indberette uoverensstemmelser, når de i forbindelse med deres opgavevaretagelse bliver bekendt med, at registrerede oplysninger om reelle ejere i Erhvervsstyrelsens IT-system ikke stemmer overens med de oplysninger, myndigheden råder over.

Indberetningspligten gælder dog ikke, hvis indberetningen vil gribe unødigt ind i myndighedens funktion. Det påhviler den enkelte myndighed at vurdere, om en indberetning vil gribe unødigt ind i myndighedens funktion.

En myndighed anses for kompetent i det omfang, uoverensstemmelserne fremkommer som led i myndighedsudøvelsen. Eksempelvis kan indberetningspligten omfatte Skatteforvaltningen, hvis uoverensstemmelserne identificeres i forbindelse med kontrolvirksomhed, samt andre myndigheder, der tilsvarende får adgang til oplysningerne som led i deres opgavevaretagelse.