LOV nr 1489 af 10/12/2024 § 4

Gældende ret pr. 2026-10-03 tier 2 LOV nr 1489 af 10/12/2024

I lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 1349 af 1. september 2020, som ændret bl.a. ved § 4 i lov nr. 2225 af 29. december 2020, § 1 i lov nr. 1240 af 11. juni 2021, § 3 i lov nr. 329 af 28. marts 2023 og § 1 i lov nr. 1797 af 28. december 2023 og senest ved § 2 i lov nr. 683 af 11. juni 2024, foretages følgende ændringer: 1. § 1, stk. 1, affattes således: »Der betales afgift af mineralolieprodukter m.v. Afgiftssatsen udgør i 2015-niveau følgende: 1) For gas- og dieselolie, der anvendes som motorbrændstof, 208,8 øre pr. liter ved dagtemperatur og 207,6 øre pr. liter ved 15 o C. 2) For anden gas- og dieselolie, 103,7 øre pr. liter ved dagtemperatur og 103,1 øre pr. liter ved 15 o C. 3) For let dieselolie (svovlindhold højst 0,05 pct.) 197,2 øre pr. liter ved dagtemperatur og 196,0 øre pr. liter ved 15 o C. 4) For svovlfattig dieselolie (svovlindhold højst 0,005 pct.) 176,5 øre pr. liter ved dagtemperatur og 175,5 øre pr. liter ved 15 o C. 5) For svovlfri dieselolie (svovlindhold højst 0,001 pct.) 176,5 øre pr. liter ved dagtemperatur og 175,5 øre pr. liter ved 15 o C. 6) For svovlfri dieselolie med 6,8 pct. biobrændstoffer (svovlindhold højst 0,001 pct.) 175,5 øre pr. liter ved dagtemperatur og 174,5 øre pr. liter ved 15 o C. 7) For svovlfri dieselolie med 7,6 pct. biobrændstoffer (svovlindhold højst 0,001 pct.) 175,4 øre pr. liter ved dagtemperatur og 174,4 øre pr. liter ved 15 o C. 8) For fuelolie 117,5 øre pr. kilogram. 9) For fyringstjære 105,7 øre pr. kilogram. 10) For petroleum, der anvendes som motorbrændstof, 165,0 øre pr. liter ved dagtemperatur og 164,0 øre pr. liter ved 15 o C. 11) For anden petroleum 103,7 øre pr. liter ved dagtemperatur og 103,1 øre pr. liter ved 15 o C. 12) For blyholdig benzin 374,3 øre pr. liter ved dagtemperatur og 371,2 øre pr. liter ved 15 o C. 13) For blyfri benzin (blyindhold højst 0,013 g pr. liter) 299,3 øre pr. liter ved dagtemperatur og 296,8 øre pr. liter ved 15 o C, jf. dog nr. 14. 14) For blyfri benzin med 4,8 pct. biobrændstoffer (blyindhold højst 0,013 g pr. liter) 294,1 øre pr. liter ved dagtemperatur og 291,7 øre pr. liter ved 15 o C. For blyfri benzin med 9,8 pct. biobrændstoffer (blyindhold højst 0,013 g pr. liter) 288,8 øre pr. liter ved dagtemperatur og 286,4 øre pr. liter ved 15 o C. 15) For autogas i form af LPG 90,0 øre pr. liter. 16) For anden flaskegas i form af LPG, der anvendes som motorbrændstof, 165,4 øre pr. kilogram. 17) For anden flaskegas i form af LPG og gas bortset fra LPG, der fremkommer ved raffinering af mineralsk olie i form af raffinaderigas, 136,4 øre pr. kilogram. 18) For karburatorvæske 333,8 øre pr. liter ved dagtemperatur og 331,0 øre pr. liter ved 15 o C. 19) For smøreolie og lign. under positionerne 27.10, dog undtaget 27.10.19.85 og offsetprocesolier, der er omfattet af 27.10.19.99, 34.03.19, 34.03.99 og 38.19 i EU’s kombinerede nomenklatur, 103,7 øre pr. liter ved dagtemperatur og 103,1 øre pr. liter ved 15 o C. 20) For bioolier m.v. under position 1507-1518 i EU’s kombinerede nomenklatur, som er bestemt til anvendelse, udbydes til salg, anvendes som brændsel til opvarmning eller anvendes til elektricitets- og varmefremstilling på stationære motorer i kraft-varme-værker, 28,9 kr. pr. gigajoule eller 103,7 øre pr. liter. 21) For metanol under position 2905 11 00 i EU’s kombinerede nomenklatur, som er bestemt til anvendelse, udbydes til salg, anvendes som brændsel til opvarmning eller anvendes til elektricitets- og varmefremstilling på stationære motorer i kraft-varme-værker, 28,9 kr. pr. gigajoule eller 45,5 øre pr. liter.« 2. I § 1, stk. 4, indsættes som 4. pkt.: »1. pkt. finder ikke anvendelse for en blanding, hvis blandingen er sket på området for en virksomhed, som anvender blandingen som eget forbrug som brændsel til opvarmning eller til elektricitets- og varmefremstilling på stationære motorer i kraft-varme-værker.« 3. I § 1, stk. 5, ændres »nr. 7« til: »nr. 8«. 4. I § 1, stk. 8, 2. pkt., ændres »128,1 kr.« til: »91,1 kr.«, og »74,6 kr.« ændres til: »49,2 kr.« 5. I § 1, stk. 11, ændres »19 eller 20« til: »20 eller 21«. 6. I § 3, stk. 3, 2. pkt., og § 11, stk. 2, 3. pkt., ændres »17 og 18« til: »18 og 19«. 7. I § 9, stk. 6, indsættes efter nr. 1 som nyt nummer: »2) varer, der anvendes til fiskerifartøjer med en bruttotonnage på 5 t og derover eller en bruttoregistertonnage på 5 t og derover, dog bortset fra lystfartøjer, når varerne ikke er leveret uden afgift efter stk. 1, nr. 3,«. Nr. 2 og 3 bliver herefter nr. 3 og 4. 8. § 9, stk. 10, 3. pkt., ophæves. 9. § 11 a affattes således: »§ 11 a. Tilbagebetalingen af afgift efter § 11 nedsættes med 4,5 kr. pr. gigajoule for forbrug, der ikke er omfattet af lov om kuldioxidafgift af visse energiprodukter, eller hvoraf der kan opnås fuld godtgørelse efter § 9 a, stk. 1, 3 og 6, eller § 9 b i lov om kuldioxidafgift af visse energiprodukter, jf. dog § 11 d. Godtgørelsesberettigede kan vælge, at tilbagebetalingen efter 1. pkt. beregnes som en reduktion af afgiftsbetalingen med 4,5 kr. pr. gigajoule delt med afgiftssatsen i § 9, stk. 4, 2. pkt., ganget med 1 over 1,2. Stk. 2. Er afgift efter lov om kuldioxidafgift af visse energiprodukter for forbrug, der ikke er omfattet af stk. 1, efter §§ 9 e og 9 f i lov om kuldioxidafgift af visse energiprodukter reduceret til et beløb, der er lavere end EU’s minimumssats, jf. bilag 5 i lov om kuldioxidafgift af visse energiprodukter, eller 4,5 kr. pr. gigajoule, nedsættes tilbagebetalingen af afgift efter § 11, så der for forbruget mindst er betalt en samlet afgift efter denne lov og lov om kuldioxidafgift af visse energiprodukter på 4,5 kr. pr. gigajoule.« 10. § 15, stk. 3, affattes således: »Stk. 3. Ved transport af varer fra importstedet under afgiftssuspensionsordningen efter stk. 1 og 2 skal klarereren eller enhver anden person, som direkte eller indirekte har været involveret i opfyldelsen af toldformaliteter i overensstemmelse med artikel 15 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 952/2013 af 9. oktober 2013 om EU-toldkodeksen, forsyne told- og skatteforvaltningen med de fornødne oplysninger og dokumentation.« 11. I § 15, stk. 6, indsættes efter »kravene til«: »oplysninger og«.