Vejledning om Udbyttebetaling i andre værdier end kontanter afsnit 5.1

Gældende ret pr. 2026-10-03 tier 5 Erhvervsstyrelsen, Vejledning om Udbyttebetaling i andre værdier end kontanter (https://erhvervsstyrelsen.dk/vejledning-udbyttebetaling-i-andre-vaerdier-end-kontanter)

5.1. Ved deklarering af udbytte i andre værdier end kontanter

Har selskabet ydet lån eller stillet sikkerhed i strid med selskabslovens § 210, skal lånet straks tilbagebetales til selskabet/sikkerhedsstillelsen skal straks bringes til ophør.

Nogle kapitalejere vælger at deklarere udbytte, hvorefter selskabets fordring på kapitalejeren kan ophøre helt eller delvist ved modregning.

Det forhold, at udlodning af en fordring, der er omfattet af ligningslovens § 16 E kan ske skattefrit, betyder, at mange kapitalejere ønsker, at kapitalejerlånet skal ophøre på denne måde. Denne fremgangsmåde har imidlertid medført en række spørgsmål hos SKAT om, hvilke selskabsretlige krav, udlodning af en fordring skal opfylde. Dette skyldes blandt andet, at selskaber i nogle tilfælde forsøger at ændre en tidligere truffet beslutning om udlodning af udbytte i kontanter, så den fremstår som en udlodning af fordringen på kapitalejeren fremfor en udlodning af et kontantbeløb.

Erhvervsstyrelsen lægger til grund, at betingelserne i § 181 (ordinært udbytte) eller §§ 182 og 183 (ekstraordinært udbytte) sammenholdt med §§ 36 og 37 skal være opfyldt ved udlodning af en fordring, for at beslutningen om at udlodde udbytte i andre værdier end kontanter kan anses for gyldig.

Det er endvidere styrelsens opfattelse, at samtlige ovennævnte krav skal være opfyldt på tidspunktet for generalforsamlingens henholdsvis bestyrelses- eller direktionsmødets afholdelse. Det betyder blandt andet, at der på dette tidspunkt skal foreligge en vurderingsberetning, der opfylder indholdskravene i § 36, med de fornødne tilpasninger henset til, at der er tale om en omvendt vurderingsberetning, jf. afsnit 2.1. ovenfor.

Det er styrelsens vurdering, at ledelsen skal kunne dokumentere over for revisor og myndighederne, at vurderingsberetningen har foreligget på generalforsamlingstidspunktet, ligesom det skal fremgå af generalforsamlingsprotokollen henholdsvis referatet fra bestyrelses- eller direktionsmødet, hvad der er besluttet.

Det er derimod ikke et krav, at det fremgår af indkaldelsen til generalforsamlingen, at der skal træffes beslutning om udlodning i andre værdier end kontanter.

Hvis det derimod fremgår af indkaldelsen, at der skal træffes beslutning om udlodning af kontanter, vil dette dog kunne svække sandsynliggørelsen af, at der var tale om en udlodning i andre værdier end kontanter.

Værdien af den fordring, der udloddes, må, som nævnt i afsnit 2.3, ikke være større end det beløb, som generalforsamlingen henholdsvis ledelsen vedtager, skal udloddes. Hvis der vedtages en udlodning af et beløb, som er større end værdien af den fordring, der udloddes, så vil den del af udlodningen, som overstiger fordringens værdi, efter styrelsens opfattelse være en udlodning af kontanter eller andre aktiver, hvis kravene hertil er opfyldt.

Hvis betingelserne for vedtagelse af en udlodning af et kontant udbytte ikke er opfyldt, vil der efter styrelsens opfattelse være tale om en ulovlig udlodning, jf. selskabslovens § 194. Det samme er som udgangspunkt tilfældet, hvis betingelserne for vedtagelse af en udlodning i andre værdier end kontanter ikke er opfyldt.

Det følger af selskabslovens § 194, at enhver vederlagsfri overførsel af midler fra selskabet til selskabsdeltagerne, der er i strid med selskabslovens bestemmelser som hovedregel skal tilbagebetales til selskabet med tillæg af renter. Hvis en beslutning om udlodning af udbytte er ulovlig, gælder der en tilbagebetalingspligt, hvis kapitalejeren vidste eller burde have vidst, at udbytteudlodningen var ulovlig, jf. § 194, stk. 1, 2. pkt.

De tilfælde hvor en kapitalejer vil kunne være i god tro omfatter fx udlodninger til kapitalejere med få aktier i en børsnoteret virksomhed. Derimod vil det næppe forekomme, at en kapitalejer, som deltager i ledelsen af virksomheden, vil kunne anses for at være i god tro.

Ukendskab til selskabslovens bestemmelser fritager i den forbindelse ikke for ansvar. Dette gælder både ved ordinært udbytte og ekstraordinært udbytte. Hvis der ikke kan ske tilbagebetaling af et ulovligt udbetalt udbytte, eller der ikke er tilbagebetalingspligt, er den eller de, der er ansvarlige for den ulovlige udlodning af udbytte erstatningsansvarlige efter de almindelige erstatningsregler. Dette følger af § 194, stk. 2.

Det forhold at en udbytteudlodning anses for at være i strid med selskabsloven, og at der derfor indtræder en tilbagebetalingspligt, medfører efter styrelsens opfattelse ikke, at beslutningen om udbytteudbetalingen skal anses for en nullitet. Det er således styrelsens opfattelse, at der er foretaget en selskabsretlig disposition, som i nogle tilfælde dog kan være ulovlig, jf. ovenfor.