Vejledning om Adgang til oplysninger om reelle ejere afsnit 1.1
Gældende ret pr. 2026-10-03 tier 5 Erhvervsstyrelsen, Vejledning om Adgang til oplysninger om reelle ejere (https://erhvervsstyrelsen.dk/vejledning-adgang-til-oplysninger-om-reelle-ejere)
1.1. Kompetente myndigheder og Hvidvasksekretariatet
Mange myndigheder anvender oplysninger om reelle ejere af virksomheder, fonde og selvejende institutioner samt foreninger, som led i deres myndighedsopgaver.
Kompetente myndigheder omfatter derfor både myndigheder, der har en rolle i bekæmpelsen af hvidvask og terrorfinansiering og andre myndigheder som led i deres myndighedsopgaver. Desuden anses offentlige virksomheder og offentligretlige organer for kompetente myndigheder ift. adgang til oplysninger om reelle ejere som følge af opgaver, som det offentlige varetager.
1.1.1 Myndigheder med en rolle i bekæmpelsen af hvidvask og terrorfinansiering
Mange myndigheder har en rolle i bekæmpelsen af hvidvask og terrorfinansiering og anden økonomisk kriminalitet, som forudsætter en adgang til registeret over reelle ejere.
Listen over kompetente myndigheder følge af ejerregistreringsbekendtgørelsens § 46, stk. 1. Listen omfatter både danske myndigheder og myndigheder inden for EU:
Kompetente myndigheder, herunder:
a) en finansiel efterretningsenhed (FIU),
b) en tilsynsmyndighed, der fører tilsyn med forpligtede enheder.
c) en offentlig myndighed, der har til opgave at efterforske eller retsforfølge i sager om hvidvask af penge, de underliggende lovovertrædelser eller finansiering af terrorisme, eller som har til opgave at opspore, beslaglægge eller indefryse og konfiskere kriminelle aktiver og
d) en offentlig myndighed, der har fået til ansvar at bekæmpe hvidvask af penge og finansiering af terrorisme.
Selvregulerende organer, der repræsenterer medlemmer af erhverv og spiller en rolle i reguleringen heraf, i udførelsen af visse tilsyns- eller overvågningsfunktioner og i sikringen af, at reglerne vedrørende dem håndhæves.
Nationale myndigheder, som er udpeget som ansvarlige for gennemførelsen af Unionens restriktive foranstaltninger, der er identificeret i henhold til de relevante rådsforordninger, som er vedtaget på grundlag af artikel 215 i traktat om Den Europæiske Unions Funktionsmåde (TEUF)
Myndigheden for Bekæmpelse af Hvidvask af Penge og Finansiering af Terrorisme (AMLA) med henblik på fælles analyser i henhold til artikel 32 i direktiv (EU) 2024/1640 og artikel 40 i forordning (EU) 2024/1620.
Den Europæiske Anklagemyndighed (EPPO).
Det Europæiske kontor for bekæmpelse af Svig (OLAF).
Den Europæiske Politienhed (Europol) og Den Europæiske Unions Agentur for Strafferetligt Samarbejde (Eurojust), når de yder operationel støtte til medlemsstaternes kompetente myndigheder.
En række danske myndigheder har en rolle i bekæmpelsen af hvidvask og terrorfinansiering, som forudsætter en adgang til registeret over reelle ejere, hvad enten myndigheden er tilsynsmyndighed, efterretningsenhed eller deltager i et operationelt myndighedssamarbejde efter hvidvaskloven. Disse myndigheder opfylder derfor betingelserne for at få adgang til oplysninger om reelle ejere, jf. ejerregistreringsbekendtgørelsens § 46, stk. 1.
Der er tale om en ikke-udtømmende liste, der omfatter:
National Enhed for særlig kriminalitet (NSK)
Politiets efterretningstjeneste (PET)
By-, land- og Kirkeministeriet
Der er en række danske myndigheder, der ikke har en rolle i bekæmpelsen af hvidvask og terrorfinansiering, men som har et behov for adgang til oplysninger om reelle ejere som led i deres myndighedsudøvelse, fx andre tilsynsmyndigheder. De har derfor ret til adgang til oplysninger om reelle ejere som led i deres myndighedsudøvelse, jf. ejerregistreringsbekendtgørelsens § 46, stk. 2.
Der er tale om en ikke-udtømmende liste, der omfatter:
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen
Styrelsen for Undervisning og Kvalitet
1.1.3 Selvstændige offentlige virksomheder og offentligretlige organer
Herudover anses selvstændige offentlige virksomheder og offentligretlige organer som defineret i artikel 2, stk. 1, nr. 4, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/24/EU, der i henhold til lovgivningen skal have kendskab til reelle ejere som led i deres virksomhedsudøvelse, for kompetente myndigheder.
Selvstændige offentlige virksomheder er en virksomhed med hjemmel i lov, der er ejet af staten. Virksomheden registreres med virksomhedsformen ”selvstændig offentlig virksomhed” og kan ses i CVR.
Offentligretlige organer er defineret i direktiv 2014/24/EU af 26. februar 2014 om offentlige udbud og om ophævelse af direktiv 2004/18/EF (herefter udbudsdirektivet). Offentligretlige organer er defineret som organer med følgende karakteristika:
a) de er oprettet specielt med henblik på at imødekomme almenhedens behov, dog ikke behov af industriel eller kommerciel karakter
b) de er en juridisk person og
c) de finansieres for størstedelens vedkommende af staten, regionale eller lokale myndigheder eller af andre offentligretlige organer, eller er underlagt ledelsesmæssig kontrol af disse myndigheder eller organer, eller de har et administrations-, ledelses- eller tilsynsorgan, hvor mere end halvdelen af medlemmerne udpeges af staten, regionale eller lokale myndigheder eller andre offentligretlige organer
Udbudsdirektivet er gennemført i dansk ret ved udbudsloven. Det fremgår af lovbemærkningerne til udbudslovens § 24, nr. 27, at alle tre betingelser skal være opfyldt. Af lovbemærkningerne fremgår desuden følgende:
Det følger af bestemmelsen, at organet skal være oprettet specielt med henblik på at imødekomme almenhedens behov. Det vil almindeligvis være opgaver som generelt og traditionelt anses for at være opgaver, som det offentlige varetager. Eksempelvis opgaver indenfor dag- eller døgntilbud til børn og voksne, miljø, sundhed, uddannelse, beskæftigelsesindsats eller opgaver på socialområdet. Kravet om, at et organ, skal være oprettet specielt med henblik på at imødekomme almenhedens behov er opfyldt, når organet faktisk udøver aktiviteter med henblik på imødekommelsen af sådanne behov. Et organ kan således blive omfattet af loven som et offentligretligt organ selv om organet ikke imødekom sådan behov ved dets oprettelse, men på et senere tidspunkt.
Virksomheder, som er et offentligretligt organ efter udbudsloven, anses dermed som kompetente myndigheder, der vil kunne få adgang til oplysninger om reelle ejere.
Offentligretlige organer kan være organiseret inden for forskellige virksomhedsformer.