Vejledning om Adgang til oplysninger om reelle ejere afsnit 2.5

Gældende ret pr. 2026-10-03 tier 5 Erhvervsstyrelsen, Vejledning om Adgang til oplysninger om reelle ejere (https://erhvervsstyrelsen.dk/vejledning-adgang-til-oplysninger-om-reelle-ejere)

2.5. Udstedelse af certifikat

Ved adgang til oplysninger om reelle ejere udstedes et certifikat, der giver adgang til oplysningerne i tre år.

Ved enkeltopslag på CVR skal brugeren logge ind på CVR hver gang. Det er dog kun første gang at tro- og loveerklæringen skal udfyldes, herunder angivelse af den adgangsgivende kategori. Når certifikatet er udløbet efter 3 år, skal tro- og loveerklæringen udfyldes på ny, hvorefter der udstedes et nyt certifikat for en treårig periode.

Enhver efterfølgende anmodning om adgang til oplysninger om reelle ejere fra den samme person, besvares inden for syv arbejdsdage.

Det følger af ejerregistreringsbekendtgørelsens § 53, stk. 2, at gensidig anerkendelse af adgang til oplysninger om reelle ejere skal være muligt inden for EU.

For kompetente myndigheder, forpligtede enheder eller personer med legitim interesse der har fået adgang til oplysninger om reelle ejere i en anden medlemsstat, kan fremsendelse af certifikatet udstedt af den anden medlemsstat anvendes til brug for dokumentation.